Klik her for printvenlig side




Rejsr med hørehensyn


Fællesrejser


Før rejsen


Forsikring


Galleri


Andet

Fællesrejser

 
FællesRejser første rejse til Australien blev udsolgt på meget kort tid og mange var på venteliste. Derfor gentager vi denne flotte rundrejse i Australien, som for mange er den ultimative rejse til en spændende verden. – Her venter uforglemmelige oplevelser – en rigtig drømmerejse. Australien er en verdensdel med store kontraster. Her kan være 100 kilometer til nærmeste nabo, hvor lægen kommer flyvende, og hvor børnene undervises via radiotelefon. Ud over en uspoleret natur byder Australien også på en af verdens største klippesten, Ayers Rock, krystalklart vand mellem farvestrålende koraller og fisk ved Great Barrier Reef, verdens længste koralrev, flotte bjergformationer, tæt regnskov, fåre- og kvægfarme på størrelse med Fyn og den danske arkitekt Jørn Utzons verdensberømte operahus i Sydney. Med FællesRejser kommer du til at opleve det bedste, Australien har at byde på. Denne rejse er en overvældende oplevelse, der efterlader os med indtryk og minder som vi aldrig glemmer. Tag med på en uforglemmelig og helt fantastiske rejse til den anden siden af jorden, som også omfatter ophold i Bangkok og Singapore!

16. feb. ’11: Udrejse fra Kastrup
Gæsterne mødes med rejselederen i Kastrup lufthavn, hvorefter vi forlader vinterkolde Danmark og begynder vores drømmerejse med Quantas, som flyver os til Australien via Bangkok.

17. feb. ’11: Ankomst til Asien
Ankomst til Bangkok om eftermiddagen. Bus til vores 5 stjernede hotel, Century Park hotel.

18. feb. ’11: Chaopraya floden
I dag skal vi med ”long-trail boats” en lang fladbundet båd på Bangkoks hovedflod og mærke stemningen fra det flydende marked, hvor der købes og sælges fra bådene. Sidst på eftermiddagen flyver vi videre til Sydney, – Australien. MA.



19. feb. ’11: Velkommen til Sydney - Australien
Efter ankomsten til Sydney kører vi i bus til vores hotel ”Travelodge Sydney” hvor vi skal tilbringe de 4 næste nætter. Hotellet ligger centralt i Sydney og tæt ved havnen, så der vil være rig mulighed for at gå ture på egen hånd i denne smukke by. M.
 

20. feb. ’11: Sigthseeing tur, Bondi Beach – en dag rig på oplevelser
Vi begynder opholdet med en byrundtur I Sydney og slutter dagen af med et besøg på Bondi Beach, hvorfra vi også skal nyde den smukke indsejling til havnen fra The Cap. Vi skal naturligvis også se Operahuset, Mrs. Macquarie´s Chair, det fashionable Padington og Double Bay, Kings Cross, Harbour Bridge og den Botaniske Have. M.

 
 
21. feb. ’11: Blue Mountains
The Blue Mountains er et stort naturområde med et fantastisk sceneri med gummi- og eukalyptustræer og med klipper og bjerge op til 1100 meters højde. Vi besøger Featherdale Wildlife Park, hvor der er mulighed for at håndfodre kænguruer, se koala pungbjørne og de australske vildhunde, Dingos. Videre til Echo Point og de Tre Søstre, kabelbanen, Grose Valley og Govetts Leap med den fantastiske udsigt. Dagen sluttes af ved Homebush Bay, vært ved de Olympiske Lege i 2000. MF.


 
22. feb. ’11: Sydney
Afslapningsdag. Tag på oplevelser i Sydney på egen hånd eller nyd dagen ved poolen i den Australske sommer. M


23. feb. ’11: Sydney – Ayers Rock - ørkenen
Vi forlader nu storbyen Sydney og flyver til Ayers Rock – den røde sten – midt i landet Australien. Her venter os store oplevelser. Vi kører til The Olga og the Vally of The Winds Tour. Nyd den smukkeste solnedgang, du kan tænke dig over Ayers Rok. Vi slutter dagen af med en dejlig barbeque i lejen omgivet af den flottestenstjerneklare himmel. MFA.
 
24. feb. ’11: Ayers Rock – Kings Canyon
Dagen starter tidligt, hvor vi skal se det fantastiske syn, når solen langsomt bevæger sig op og henover Ayers Rock. Der er tid til at bestige stenen og stå på toppen. Morgenmaden serveres på hotellet, hvorefter vi kører videre til Kings Canyon. Efter ankomsten til hotellet, er der en let vandretur af 1 – 2 timers varighed i Kings Canyon. MFA.
 

25. feb. ’11: Kings Canyon – Alice Springs
I dag skal vi på en guidet Rim Walk i Kings Canyon. Her finder vi tropiske søer, ”Edens Have” og spektakulære klippeformationer ved den ”Tabte By”. En helt igennem flot og betagende oplevelse. Rejsen fortsætter til Alice Springs med ankomst sidst på dagen. MFA.

26. feb. ’11: Alice Springs – det røde land
”Det røde center” i Australien, som Alice Springs også kaldes, er et helt unikt geografisk område i midten af landet. Området ved Alice Springs er et af verdens smukkeste og farverigeste steder, hvor naturen danner fascinerende landskaber. Vi kører på en guidet byrundtur og ender på toppen af Anzac Hills, hvor der er panoramaudsigt over byen. Vi besøger de flyvende læger, Telegrafstationen, hovedkvarteret for The School of the Air og ser, hvorledes børn bliver undervist. Vi slutter af med et besøg i den Botaniske Have, hvor vi finder over 250 forskellige arter af Australske planter. Tilbage ved hotellet ca. kl. 13.00 og resten af dagen er til fri disposition. MF.
 
27. feb. ’11: Alice Springs
Efter morgenmaden kører vi til Western MacDonnell National park. Vi gør holdt ved den dybe, røde kløft Standley Chasm, som gør indtryk på alle. Herefter videre til mystiske Ellery Creek Big Holes klare vande, hvor der kan bades. Vi kører videre til Ochre Pits, Glen Helen Gorge, hvor frokosten serveres. Tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. M.
 

28. feb. ’11: Alice Springs til tropebyen Cairns

Efter morgenmaden skal vi med fly til trope- og feriebyen Cairns. Her tilbringer vi i alt 5 nætter på et dejligt Resort, så der er god tid til at nyde omgivelserne og klimaet samt det spændene udflugtsprogram som ligger for de kommende dage. M.
 
1. mar. ’11: Cairns – Undara Vulkan og Nationalpark
275 km sydvest for Cairns ligger Undara, et naturfænomen ud over det sædvanlige med vulkaner og lavatunneler. Vi kører via højlandet til Queensland´s outback og ankommer til vores overnatning for de næste 2 nætter. MFA.
 
 
2. mar. ’11: Undara
Vi vågner op til en mangfoldighed af fugle- og dyreliv, som betragtes mens vi spiser morgenmaden. En halvdagsudflugt med guide til verdens største lavatunneler. Der bliver tid til en solnedgangstur, hvor vi kan følge det vilde dyreliv på nærmeste hold. Om aften er der middag og forskellige aktiviteter på vores ranges. MFA. 


 
3. mar. ’11: Undara – Cairns
Efter morgenmaden er der tid til på egen hånd at gå på opdagelse på de mange afmærkede ruter. Tag f.eks. på tur til ”The One Hundred Mile Swamp” og se det vilde tropiske fugleliv. Om eftermiddagen vender vi tilbage til vores hotel i Cairns Bay Village Tropical Retreat. MF.

4. mar. ’11: Cairns - Great Barrier Reef og Michaelmas Cay
Husk badetøj, solcreme og håndklæde. I dag venter der os nye store oplevelser ombord på Ocean Spirit, en katamaran. Dagen byder på koralfisk, natur og en skønhed, som er svær at forestille sig, hvis ikke man har set det. Der serveres en dejlig frokost ombord på det gode skib ”Ocean Spirit” MF



5. mar. ’11: Cairns
Dagen i dag er afsat til afslapning. Tag en tur i svømmepoolen eller gå på opdagelse i Cairns. Mulighederne for en dejlig dag er uendelige. MF


 
6. mar. ’11: Cairns - Vulkaner, sejltur
og store, smukke vandfald
Vi starter dagens udflugt til det vulkanske krater Lake Barrine efterfulgt af en guidet tur gennem regnskoven og sejltur på søen, hvor vi drikker vores morgente. Oplevelserne fortsætter til ”Curtain Fig Tree” med frokost ved Woodleigh Cattle Station og sluttes af ved det fantastisk smukke vandfald ”Millaa Millaa Falls”. MF

7. mar. – 8. mar. ’11: Cairns – Singapore verdens reneste by
Vi tager afsked med Australien og fortsætter rejsen til Singapore med ankomst sidst på dagen. Vi skal her på sight seeingtur til de mest kendte steder: Parliament House, Supreme Court samt Botanic Garden. Her er gode indkøbsmuligheder, f.eks. elektronik, smykker, silke og batik fra Indonesien. Vi slutter denne fantastiske rundrejse af på den bedste måde med en afslutningsfrokost, som serveres på det verdenskendte Hotel Raffels, kendt for sin orientalske atmosfære og drinken: Singapore Sling! MFA
 
9. mar. ’11: Ankomst til København
Efter natflyning fra Singapore ankommer vi til Danmark efter mange og store uforglemmelige oplevelser fra en drømmerejse til landet ”down under”! MFA
 

  AUSTRALIEN (2011) FAKTA
 
 
Tur nr. 
H507
Afrejse
Ons. 16.02
Hjemkomst
Ons. 09.03

 
Rejsens pris pr. person *
(Kontakt os for børnepris)
 37.995,-  
 
 
 
 
Tillæg pr. person
 
 
Eneværelsestillæg
4.700,-
 
Afbestillingsforsikring
2.280,-
 
Gouda rejseforsikring Standard
1.101,-
 
Gouda rejseforsikring  Super
1.220,-
 
Gouda rejseforsikring Senior Std. (70 år)
1.145,-
 
Gouda rejseforsikring Senior Sup. (70 år)
1.264,-
 
* Prisen er inkl. skatter og afgifter der pr. 1/12-09 udgør kr. 4.000,-
 
 
Gouda forsikringer ½ pris for under 16 år
 
 
Med i prisen
 
· 
 
Fly med Quantas fra København - London -
Bangkok (Singapore på returrejse)
 
·
Fuld forplejning i flyet
 
·
19 nætter på 3* og 4* hoteller
 
·
19 x morgenmad
 
·
11 x frokost
 
·
7 x aftensmad
 
·
Alle udflugter
 
·
Rejseleder & lån af FM-udstyr
 
·
Lokale guides
 
·
Ansvarsrisiko ifl. EU-direktiv
 
·
Bidrag til rejsegarantifonden
 
Ikke med i prisen
 
·
Drikkepenge
 
·
Måltider som ikke er nævnt
 
Hoteller vi anvender under opholdet:
 
·
 
·
Ayers Rock: Outback Pioneer Hotel
 
·
King Canyon: King Canyon Resort
 
·
Alice Springs: Aurora
 
·
Cairns: Bay Village Tropical
 
·
Undara: Railway Carriages

 



FællesRejser | Fjordgade 21 | 9000 Aalborg | Tel: +45 7020 3067 | mail@faellesrejser.dk